MEN WITHOUT HATS
Den canadiske new wave gruppe Men Without Hats, kommer igen til Danmark som de sidst besøgte i 2016, hvor Stengade 30 lagde hus til. Gruppen har stadig Ivan Dorochuk i front som de har haft det siden deres inkarnation i 1977. Men Without Hats fik deres gennembrud allerede med deres første album i 1982, som indeholdt de to gigahits ”The Safety Dance” og ”I Got The Message”, der hittede langt ind i 1983 herhjemme.
I 1984 blev successen fulgt op af deres noget mindre hittende andet album, men som alligevel indeholdt singlehittet ”Where Do The Boys Go?”. I 1987 fik Men Without Hats sig så et brag af et comeback med clubhittet ”Pop Goes The World”, der blev fulgt op af den desværre oversete men ligeså dansable ”Moonbeam” single. Siden er fulgt et par ganske habile synthpop albums siden 2010, og nu kan man så ved selvsyn se og høre disse hitsange og mange flere new wave/synth pop hits når Men Without Hats indtager Hotel Cecil fredag d. 12. september kl. 20:00! Dørene åbner en time før.
