TWIN NOIR (d) + VIOLENCE (dk)
DYNAMISK duo Vender tilbage til DANMARK for femte gang
Den højenergiske tyske indie/post-punk duo Twin Noir kigger igen forbi Danmark, når de for femte gang besøger Danmark...her vil Cody og Ian atter udfolde deres fede post-punk/støjrock sound, som er frembragt med afsæt i Joy Division/tidlig New Order, med et lille stænk Depeche Mode og en skarp punk-rodfæstet guitarlyd i sig. Som vanligt inddrages publikum på en elegant og medrivende vis, der gør at ikke to Twin Noir koncerter er 100% ens. Med på scenen i Råhuset medbringer de som sædvanligt deres trofaste 3. medlem, spolebåndoptageren, og i 2026 har duoen udsendt deres tredje album, så mon ikke vi får endnu en række friske sange fra scenen i år?
Som warm-up har vi booket det danske electro/post-punk band Violence, der også netop har udsendt en spritny single som sammen med deres to seneste udspil, stikker i en mere elektronisk retning end tidligere - glæd dig til to fantastiske bands på én og samme aften!