THE DEVOUT (DM Tribute) - "101 LIVE"
Britiske The Devout er det måske bedste af alle Depeche Mode hyldestbands derude lige nu, trods stor konkurrence fra andre acts.
Deres lyd og vokale lighed med DM har gjort dem til ét af U.K.'s mest spillende hyldestbands, og de afholder mere end 45 koncerter alene i England i år. Nu kommer de endelig til Danmark, og de giver "101" koncerten fra Pasadena Rose Bowl 18. juni 1988 i fuld længde.
Glæd dig således til et genhør med bl.a. ”Blasphemous Rumours”, ”Somebody”, ”People Are People”, ”A Question Of Lust”, “Shake The Disease”, “Master And Servant”, “Strangelove”, “A Question Of Time” og mange flere fra æraen 1981-1987, som gjorde DM til et stadion rockband.